Odense Kommune er Fyns største arbejdsplads, og vi har derfor mange forskellige typer af job og karrieremuligheder. Med borgeren i centrum arbejder vi med at løse de opgaver, der er brug for i samfundet lige nu.
Hvad enten du er ansat i en forvaltning, på en skole eller i en institution, er du med til at føre de politiske beslutninger som Byrådet træffer ud i livet. Både i det daglige arbejde og i udviklingen af dit faglige område – dette skaber en dynamisk arbejdsplads i konstant udvikling.
Odense Kommune er en stor kommune, og det giver dig gode muligheder for at indgå i faglige og tværfaglige fællesskaber, hvor du kan udveksle erfaringer, skabe nye relationer og udvikle din faglighed.